Denne vipstjert fandt jeg om eftermiddagen på Gyvelmarkerne. Knud Pedersen og Ian Utke Heilmann nåede desuden at se fuglen. Den opholdte sig i en blandet flok Gule Vipstjerter på ca. 30 fugle med flest thunbergi og færre flava. Fuglen hørtes desværre ikke kalde, men kaldet kan let være overhørt i flokken af fugle. Indimellem hørtes grovere lyde fra flokken, men dette kan lige så vel have være subsang fra andre fugle.
Fuglen blev opdaget pga. den markante sorte hætte, der var helt ulig noget, jeg nogensinde tidligere havde set på en Gul Vipstjert. På nedenstående billede ses, at hætten er knaldsort og strækker sig ret langt ned i nakken. Ved direkte sammenligning med de thunbergier, der var til stede, kunne det erkendes, at det sorte strakte sig længere ned i nakken end hos disse. Dette bevirkede, at det skabtes en vinkel mellem det sorte i nakkesiderne og den øvre del af hætten. Issen var af samme farve som farven på øredækfjerene. Hætten virkede desuden til at have stor udbredelse under øjet i forhold til thunbergi. Om dette på nogen måde er karakteristisk for feldegg, ved jeg ikke.
På nedenstående billede ses grønne pletter på brystsiderne, hvilket indikerer, at fuglen er 2K. Fuglen havde ingen mørkere plet(ter) midt på brystet, som det ofte kan ses på 2K hanner af Gul Vipstjert. Mellem den sorte hætte og den gule strube ses desuden en smal hvid skægstribe, der strakte sig fra næbbet og bagud til lidt før øjet. Denne karakter blev ikke bemærket i felten. På nedenstående billede virker overgangen fra hætten til ryggen ret diffus, hvilket den ikke blev opfattet som i felten. På det nederste af de tre umiddelbart nedenstående billeder vises overgangen mere repræsentativt. På billedet virker det desuden til, at der er en kontrast mellem øredækfjer og nakken. Nakkesiderne blev i felten opfattet som helsorte, og den grå nuance på i hvert fald nakkesiderne må bero på genskin.
Fuglen blev opdaget pga. den markante sorte hætte, der var helt ulig noget, jeg nogensinde tidligere havde set på en Gul Vipstjert. På nedenstående billede ses, at hætten er knaldsort og strækker sig ret langt ned i nakken. Ved direkte sammenligning med de thunbergier, der var til stede, kunne det erkendes, at det sorte strakte sig længere ned i nakken end hos disse. Dette bevirkede, at det skabtes en vinkel mellem det sorte i nakkesiderne og den øvre del af hætten. Issen var af samme farve som farven på øredækfjerene. Hætten virkede desuden til at have stor udbredelse under øjet i forhold til thunbergi. Om dette på nogen måde er karakteristisk for feldegg, ved jeg ikke.
På nedenstående billede ses grønne pletter på brystsiderne, hvilket indikerer, at fuglen er 2K. Fuglen havde ingen mørkere plet(ter) midt på brystet, som det ofte kan ses på 2K hanner af Gul Vipstjert. Mellem den sorte hætte og den gule strube ses desuden en smal hvid skægstribe, der strakte sig fra næbbet og bagud til lidt før øjet. Denne karakter blev ikke bemærket i felten. På nedenstående billede virker overgangen fra hætten til ryggen ret diffus, hvilket den ikke blev opfattet som i felten. På det nederste af de tre umiddelbart nedenstående billeder vises overgangen mere repræsentativt. På billedet virker det desuden til, at der er en kontrast mellem øredækfjer og nakken. Nakkesiderne blev i felten opfattet som helsorte, og den grå nuance på i hvert fald nakkesiderne må bero på genskin.
Hætten (inklusive issen) var knaldsort med et snært af gråt midt på den bagerste del af nakken midtpå, som det vises godt på ovenstående billede. På stedet var vi i tvivl om, hvorvidt denne grå nuance kunne skyldes genskin. En indicium, der underbygger denne mulighed, er, at hele nakken på det øverste billede virker grå, hvilket den ikke var, hvilket også flere fotos bekræfter. Ellers sås inten skin i hætten. Det skal hertil siges, at fuglen under hele obstiden sås i medlys i lav sol fra 15.25-16.30. Overgangen mellem den sorte nakke og grønne ryg vises godt (og som det blev opfattet i felten) på ovenstående billede.
Undersiden var kraftigere gultonet end de omkringgående thunbergier og flavaer. På ovenstående billede ses desuden, at nakkesiderne rent faktisk var sorte.
Ved direkte sammenligning med thunbergi var ryggen klart kraftigere farvet, dog ikke olivengrøn, men snarere mere gulliggrøn som på hanner af flavissima. Der var en tendens til at den gule farve næsten brændte igennem den grønne farve nede på overgumpen, hvilket, jeg mener, kan ses på dette billede fra Grækenland. Samme tegning synes jeg ikke at have set på thunbergi, men kan selvfølgelig ikke afvise, at det kan forekomme. På visse af billederne (fx. ovenstående) ses, hvad der ligner mørkere grønne centre på den øverste del af ryggen, der giver sig udslag i meget svage mørkere længdegående striber. Dette blev dog ikke bemærket i felten. Fotos: RSN.Fundet er indsendt til SU pr. 12/3-08, som en feldegg og er siden forkastet pr. okt. 2009. Se her svaret:
"Kære Rune
Tak for din beskrivelse af :
Sagsnr.: 2008-38
Information: 2006-05-08 -(05-08) : Gul Vipstjert 1 2K han rst. Gyvelmarkerne, Skagen, NJ
Observatører: Knud Pedersen, Ian Utke Heilman, *Rune Sø Neergaard
Bemærkninger: ssp. feldegg
Online oploader:
Rune Sø Neergaard
8000, Århus C, Uniparken 8,1,-327
Fundet er blevet behandlet af Sjældenhedsudvalget, som dog ikke har set sig i stand til at godkende fundet udfra den foreliggende dokumentation.
Beskrivelsen af en mere varm gul underside end hos de ledsagende thunbergi'er er meget fin. Den kraftigere farve på oversiden er også rigtig god.
Tilstedeværelsen af gråt i hættens sorte farve (i nakken) er imidlertid ikke god. Det alene gør faktisk, at fundet ikke kan rigtig godkendes.
Feldegg kan rent faktisk godt have gråligt smuds i nakken, men det er svært at acceptere på en forårsfugl i Danmark - især midt i thunbergis hovedtrækperiode. Dertil kommer, at de senere år har vist, at der kan forkomme stor variation hos thunbergi-racen og at ekstreme fugle kan have næsten (eller komplet?) sort hætte ligesom feldegg. Omend jeg ikke kan sige det med sikkerhed vil jeg derfor tro, at fuglen snarere har været en ekstrem thunbergi end en feldegg.
SU genbehandler for tiden alle observationer af feldegg og har under arbejdet skruet kravene til godkendelse af feldegg en del i vejret. Fastsættelsen af disse krav er blandt andet skyld i at sagsbehandlingen af bl.a. dette fund har trukket så meget ud som det er tilfældet - det skal jeg naturligvis beklage.
Det kan nævnes, at SU sammen med det svenske SU (Raritetskommiteen) har udarbejdet et sæt retningslinjer for godkendelse af racen. Retningslinjerne er som følger:
Tak for din beskrivelse af :
Sagsnr.: 2008-38
Information: 2006-05-08 -(05-08) : Gul Vipstjert 1 2K han rst. Gyvelmarkerne, Skagen, NJ
Observatører: Knud Pedersen, Ian Utke Heilman, *Rune Sø Neergaard
Bemærkninger: ssp. feldegg
Online oploader:
Rune Sø Neergaard
8000, Århus C, Uniparken 8,1,-327
Fundet er blevet behandlet af Sjældenhedsudvalget, som dog ikke har set sig i stand til at godkende fundet udfra den foreliggende dokumentation.
Beskrivelsen af en mere varm gul underside end hos de ledsagende thunbergi'er er meget fin. Den kraftigere farve på oversiden er også rigtig god.
Tilstedeværelsen af gråt i hættens sorte farve (i nakken) er imidlertid ikke god. Det alene gør faktisk, at fundet ikke kan rigtig godkendes.
Feldegg kan rent faktisk godt have gråligt smuds i nakken, men det er svært at acceptere på en forårsfugl i Danmark - især midt i thunbergis hovedtrækperiode. Dertil kommer, at de senere år har vist, at der kan forkomme stor variation hos thunbergi-racen og at ekstreme fugle kan have næsten (eller komplet?) sort hætte ligesom feldegg. Omend jeg ikke kan sige det med sikkerhed vil jeg derfor tro, at fuglen snarere har været en ekstrem thunbergi end en feldegg.
SU genbehandler for tiden alle observationer af feldegg og har under arbejdet skruet kravene til godkendelse af feldegg en del i vejret. Fastsættelsen af disse krav er blandt andet skyld i at sagsbehandlingen af bl.a. dette fund har trukket så meget ud som det er tilfældet - det skal jeg naturligvis beklage.
Det kan nævnes, at SU sammen med det svenske SU (Raritetskommiteen) har udarbejdet et sæt retningslinjer for godkendelse af racen. Retningslinjerne er som følger:
Retningslinjer for godkendelse af Gul Vipstjert af racen feldegg.
1. For tavse fugle bør kvalitetsfoto være et mere eller mindre obligatorisk krav. Måske kan der være undtagelser ved masse-twitchede fugle, eller ved fugle set af meget øvede observatører, dersom beskrivelse er perfekt og lokalitet og tidspunkt ikke afviger fra det normale.
2. En virkelig god og troværdig beskrivelse af kaldet kan kvalificere til godkendelse uden sådanne fotos.
3. Fugle med mørk pletning over brystet bør behandles med større omhu, da denne karakter er almindeligt forekommende hos thunbergi og sjælden (hvis overhovedet forekommende?) hos feldegg.
4. Små afvigelser fra det klassiske feldegg-udseende (f.eks. smal hvid skægstribe, enkelte hvide/gule fjer ved øjet) bør være acceptable, da chancen for at sådanne fugle kommer fra feldeggs yngleområder er stor. Des mere en fugl afviger fra det forventede – jo vigtigere er det imidlertid at have en god kald-beskrivelse (eller optagelse af kaldet) og/eller gode fotos.
Det siger sig selv at retningslinjer kun er retningslinjer og at der uundgåeligt vil forekomme observationer, hvor det vil være nødvendigt med en anden tilgang til sagsbehandlingen.
Hvis du har spørgsmål vedr. sagen er du altid meget velkommen til at kontakte mig.
De bedste hilsener
Sebastian Klein, SU"
1. For tavse fugle bør kvalitetsfoto være et mere eller mindre obligatorisk krav. Måske kan der være undtagelser ved masse-twitchede fugle, eller ved fugle set af meget øvede observatører, dersom beskrivelse er perfekt og lokalitet og tidspunkt ikke afviger fra det normale.
2. En virkelig god og troværdig beskrivelse af kaldet kan kvalificere til godkendelse uden sådanne fotos.
3. Fugle med mørk pletning over brystet bør behandles med større omhu, da denne karakter er almindeligt forekommende hos thunbergi og sjælden (hvis overhovedet forekommende?) hos feldegg.
4. Små afvigelser fra det klassiske feldegg-udseende (f.eks. smal hvid skægstribe, enkelte hvide/gule fjer ved øjet) bør være acceptable, da chancen for at sådanne fugle kommer fra feldeggs yngleområder er stor. Des mere en fugl afviger fra det forventede – jo vigtigere er det imidlertid at have en god kald-beskrivelse (eller optagelse af kaldet) og/eller gode fotos.
Det siger sig selv at retningslinjer kun er retningslinjer og at der uundgåeligt vil forekomme observationer, hvor det vil være nødvendigt med en anden tilgang til sagsbehandlingen.
Hvis du har spørgsmål vedr. sagen er du altid meget velkommen til at kontakte mig.
De bedste hilsener
Sebastian Klein, SU"
Har her samlet en række links med billeder af feldegg:
her, her, her, her, her, her, her, og fire billleder af samme fugl her, her, her og her,
samt nogle af mulige/sandsynlige feldegg:
her, her og her.
RSN, 29/1-08.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar